En prøve

Jeg prøver at skrive mit første indlæg på min blog.

En blog hvor jeg vil dele min angst, mine -til tider, meget mørke tanker, mine følelser, mine oplevelser, mine op- og nedture og mine tanker om livet og døden. 

Jeg håber selvfølglig, at nogle vil følge med i mit rod i hovedet og få et indblik i, hvor lidt der nogen gange skal til, før verden smuldre for mig. Men også hvor svært det er for mine kære, at være vidne til. 

Jeg er nemlig psykisk syg. 

Når jeg selv læser sætningen “jeg er psykisk syg” så bliver jeg sgu helt flov. Tænk sig en gang - JEG er psysisk syg. Men hvad indebærer det egentlig? 

For når jeg læser de to ord- psykisk syg, så tænker jeg- sindsyge kvindemenneske. 

Hun er tosset. Kan ikke tage vare på sig selv. Ryger ind og ud af den lukkede. 

Mon hun er farlig? Tåger rundt i en anden verden. Hun går aldrig i bad. Hun har ingen uddannelse, intet arbejde- nasser på samfundet. Har helt sikkert et misbrug af en art. Hende der står og snakker med sig selv nede i netto. 

Men DET er altså ikke mig, nå måske. 

Jeg har haft diagnosen bipolar lidelse i 4 år nu og har fået medicin lige så længe. 

Jeg har skam en uddannelse -jeg er pædagog. Har arbejdet 35 timer om ugen PLUS alle de timer der var møder og flere møder og skriftligt arbejde derhjemme efter arbejdsdagen var slut. 

Jeg er mor til 3 unger og er kæreste med B -min eneste ene.

Så man kan altså godt have en normal hverdag selvom man er psysisk syg. 

Tror også jeg er meget normal (50 dage om året 🙄😉)

Her kommer en lille fortælling om, hvorfor en lille bitte ting kan blive så bøvlet for mig, bare fordi jeg er psykisk syg og skal fodres med medicin morgen og aften.

Jeg vågnede i morges og tog min morgen-medicin sammen med 2 kopper kaffe og alt for mange cigaretter. 

Dagen går og det bliver mørkt udenfor. Vi laver aftensmad. Spiser hygger griner. Sofaen kalder. Vi skynder os ind under dynen som ligger parat til os- kaster et blik på sofabordet der er FYLDT med slik og kage. For vi ELSKER sukker.

Vi ligger os tilrette. Finder den helt rigtige film.

Min dejlige kæreste falder stille og roligt hen og til sidst falder han helt i søvn. Jeg vil også sove. 

Jeg prøver også at lukke øjnene. Men filmen larmer for meget. Lyset genere mig. Jeg slukker tv’et. Stadig for meget lys.

Fjerner dynen og lister ud af sofaen uden at vække B. Jeg slukker lyset og lister tilbage under dynen. Helt stille, så han ikke vågner. Jeg ligger mig tilrette igen. Ingen larm. Ingen lys. Bare mørke og lyden af B’s åndedrag og den lette snorken. 

Jeg smiler når han grynter og når han får hans snork i galt i halsen. 

Jeg ligger længe. Måske et kvarter. Men der sker ingenting. Jeg kan ikke falde i søvn. Jeg gaber, for jeg er træt. Men ligemeget hvad- jeg kan ikke sove.

Det kan min hjerne heller ikke. Den kører med 327km/t og vil ikke stoppe. Alle tanker bliver bare rod. Jeg har rod i hovedet. Der er ingen orden i dem - bare rod. Jeg bliver mere og mere irriteret og lister ud af dynen igen. Ud for at finde min medicin. 

2 stk tak. Et glas vand. Slug!

Børster tænder og lister ind under den varme dyne igen og lytter til B’s åndedrag igen. 

Jeg sover. 

- uden medicinen ville jeg have været vågen hele natten. Blevet så syg i morgen. Ville ikke kunne noget. Kun ligge helt stille, fordi jeg ville have haft så voldsom kvalme- lægen kalder det.... abstinenser!!!!

Så jeg kan ikke bare falde i søvn på sofaen sammen med min kæreste en aften. Det er kropumuligt - i bogstaveligste forstand. 

Måske tænker I, at det er da ligemeget. Hvorfor jeg skal gøre det til et problem. Men i min verden skal jeg hele tiden huske at have min medicin med mig- og huske at tage den! Og JEG synes det med at ligge i ske på sofaen og falde i søvn SAMMEN til en film er ret så hyggeligt. Men, tænker I måske så- hvorfor tager du så ikke din medicin INDEN I skynder jer ind under dynen? Fordi- hvis jeg gør det- når jeg ikke at vælge en film! Så sover jeg! Men så ligger vi selvfølgelig stadig i ske på sofaen og B ser film. Det er bare ikke det samme for mig. 

 

                                                                            ❤️