Jeg er ligeglad
Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke kan tøjle dem. Hvorfor jeg ikke kan finde kuren til at stoppe dem. Men et er sikkert -de tager min nattesøvn. Giver mig mavepine. Giver mig hovedpine. Giver mig kort line. Giver mig uro.
En uro jeg ikke vil have. For uro gør mig syg. Uro gør mig træt. Uro gør mig mindreværdig. Uro giver mig selvhad. Uro gør mig usikker.
Jeg har alt hvad et menneske kan ønske sig af livet. Kærlighed. Min kæreste. Mine børn. Mine veninder. Mad i køleskabet. Varmt vand. Frisk vand. Tøj. Sneakers.
Hvad mere skal jeg have. Jeg har ALT.
Jeg burde sidder her og fortæller jer, hvor meget jeg elsker livet og hvor taknemmelig jeg er over, at have fået den ære, at lære at elske og at have nogen jeg kan elske. Taknemmelig over, at nogen elsker mig.
Men i dag, -i dag er jeg ligeglad.
Jeg bliver ædt op indefra. Tankerne har overtaget. Gjort det umuligt for mig, at være taknemmelig. At føle. Jeg kan ikke - og tro mig, jeg prøver, jeg forsøger. Men jeg kan ikke. Mine tanker er så altoverskyggende. Jeg ser ingenting. Mærker ingenting. Jeg er blændet. Jeg gider ikke nogen -eller noget. Intet ansvar. Ingen forpligtelser.
Jeg er ligeglad.
Jeg gider ikke mere. Har bare lyst til at sætte mig i et hjørne og tude. Og blive her. Bare lige et par minutter mere. Jeg er alene. Der er kun mig. Og jeg bliver her -lige nogen minutter mere.
Jeg hader de her dage. Der er, i perioder, virkelig mange af de her dage. Og jeg er flov. Flov over at være så utaknemmelig. Så ligeglad. Og jo mere jeg tænker over det, jo mere flov bliver jeg. Det æder mig. Jeg prøver. Virkelig prøver, at se udover mit ego og min selvmedlidenhed. Men jeg er faldet. De er så forbandet tunge de her tanker. Jeg skal op. Og jeg kommer op!
Så jeg gør det, jeg er bedst til. - Jeg vælger at tørrer mine øjne. Rejse mig op. Tage en cigaret. Lave en kop kaffe.
Og så vil jeg prøve noget nyt.
Jeg vil prøve at fange min taknemmelighed -jeg ved jo den er her.
Den er bare blevet væk, i rodet i mit hoved.
❤️
Kommentarer
Send en kommentar